Nyhedsartikel -- Marts 11, 2002

Velkommen til CSCs nye hjemmeside

CSCs hjemmeside har fået et løft, der skal gøre det nemmere at finde rundt på siden. Designet skal gælde for CSC i hele verden.

Som du kan se, har CSCs hjemmeside fået nyt design og ny struktur. Igennem det sidste lange stykke tid har vi arbejdet på at optimere siden og gøre den så brugervenlig som muligt.

Det nye design indebærer blandt andet, at hovedmenuen er blevet fast. Det vil sige, at den hele tiden vil være at finde i venstre side uanset, hvor på siden du befinder dig. Du kan altså komme omkring uden at skulle lede efter forsiden eller klikke dig tilbage.

Indholdet følger strammere regler. Fremover får du valget mellem at læse et kort resume, der giver et hurtigt overblik, eller klikke dig videre til mere information. Det betyder, at du ikke behøver læse eller printe mange sider, når du bare skal have få informationer.

Du vil kunne genkende CSC
Det er ikke bare CSC Danmark, der får ny hjemmeside. Både design og struktur, der bygger på vores 3 kernekompetencer – consulting, systemintegration og outsourcing – kommer til at gælde for CSCs hjemmesider over hele verden.

På sigt vil CSC derfor tage sig ens ud uanset, om du klikker dig ind på hjemmesiden i Sverige, Danmark eller et helt 3. land, hvor CSC har til huse. Men det er selvfølgelig vigtigt at bemærke, at CSC Danmark fortsat vil være på dansk og indeholde lokale nyheder.

Vi ønsker dig god fornøjelse og håber, du vil opleve en ny, spændende hjemmeside, der er let at gå til. Hvis du har kommentarer til indhold eller design, hører vi meget gerne fra dig.
Danmark